17/dec 2012 11:05 - Simon Roliggaard Andersen
Disney sletter racistiske scener fra ”Disneys Juleshow"
Foto: Disney
Denne scene, med en sort legetøjsdukke, der stemples i bagen, er fjernet fra "Disneys Juleshow".
|
Disney har i år valgt at klippe to scener ud af Sveriges version af ”Disneys juleshow”. Det sker ifølge tegnefilmsgiganten, fordi scenerne viser stereotype opfattelser af sorte og jøder. Den håndtegnede ”Santa’s Workshop”, fra 1932, mangler to scener, når den i år ruller over de svenske tv-skærme juleaften, i forbindelse med ”Disneys Juleshow”. Disney har slettet scenerne fra den originale version, fordi de mener, at sorte og jøder bliver fremstillet stereotypt, skriver svt.se. Det drejer sig om en scene, hvor en skægget mand i grøn frakke danser kosakdans og en scene, hvor en sort lejetøjsdukke glider ned af Julemandens gaverampe og får et OK-stempel i enden. Ifølge politiken.dk er programchef Stephen Mowbray, fra SVT, helt afklaret med censuren og mener ikke, at de kan tillade sig at klage over det, da Disney har forbedret kvaliteten af de gamle tegnefilm markant i år. Det betyder også at det alligevel ville se mærkeligt ud, hvis man klippede de slettede scener ind igen. Showet kom første gang i 1958. DR redaktør, Jakob Stegelmann, lover dog, at der ikke er fjernet scener fra den danske version af det tilbagevendende juleshow. Skulle det komme dertil at Disney ville censurere den danske version ville Jakob Stegelmann tage slagsmålet. ”Hvis noget er anstødeligt i et andet land, kan det ikke interessere os. Den almindelige danske holdning er jo, at man skal vise tingene, som de er, og ”Santa’s Workshop” fra 1932 er, hvad den er,” udtaler han til politiken.dk
Se "Santa's Workshop" ucensureret her og se eller gense ”Disneys Juleshow” d. 24. december kl. 16:00 på DR1, hvor der ikke er slettet noget, men derimod tilføjet et klip fra den kommende animationsfilm ”Wreck it Ralph”.
Se også
Kommentarer
Skriv kommentarLog ind
Ingen profil på TimeFor.TV?Med en TimeFor.TV profil kan du personalisere TimeFor.TV til ethvert behov, planlægge programmer og meget mere. Læs mere
*Du bør ikke benytte auto log ind på offentlige computere, da andre således kan få adgang til dine personlige oplysninger. Glemt din adgangskode? |
Vær social![]() Sydafrikansk 'Big Brother' udvikler sig til sexindustri17/jun 20:13 - Simon Roliggaard Andersen I Sydafrika har produktionsselskabet bag realityprogrammet 'Big Brother' fundet ud af, hvodan man tjener lidt ekstra penge på det nærgående tv-koncept. Læs mere |
|||||||||||||||||








